Dato:
17 juni 2009 13:00 - 15:30
Kategori(er):
Debatmøde
Nordens rolle i klimaforhandlingerne - debatmøde
„På en stejl og bumpet vej til København. Et overblik over de internationale klimaforhandlinger.“ Under denne overskrift holder Harald Dovland, Afdelingsdirektør i Miljøverndepartementet og næstformand for en af FNs viktigste klimaarbejdsgrupper, hovedtalen onsdag 17. juni under et debatmøde om Nordens muligheder for at påvirke resultatet af COP15 mødet i København i december.
De fem nordiske statsministre skrev efter Globaliseringsforummet i Island i februar:
„At arbejde aktivt for et internationalt svar på klimaspørgsmålene skal fortsat være vor ambition. Her spiller et Norden som agerer i fællesskab en vigtig rolle. Ikke mindst i forhold til den fælles opgave det er at vise, at det kan lade sig gøre at kombinere økonomisk tilvækst og miljøvenlig produktion“.
En vigtig milepæl i de internationale forhandlinger frem mod COP15 i København i december, er klimamødet i Bonn i de første to uger af juni. Umiddelbart derefter inviterer Nordisk Ministerråd og Norden i Fokus til debatmøde om Nordens muligheder for at påvirke resultatet af COP15 mødet i København.
Program
Onsdag d. 17. juni fra kl. 13-15.30, Nordisk Ministerråd i Store Strandstræde 18, København.
Kl. 13.00 Tryggvi Felixson chef for Nordisk Ministerråds Miljø og Ressourceafdeling byder velkommen og præsen- terer kort hvordan Nordisk Ministerråd medvirker i klimaforhandlingerne.
Kl. 13.15 Den norske og internationale klimaekspert Harald Dovland, som er afdelingsdirektør i det norske miljøministerium og næstformand for en af FNs viktigste klimaarbejdsgrupper, holder hovedtalen under overskriften „På en stejl og bumpet vej til København. Et overblik over de internationale klimaforhandlinger.“
Kl. 14.00 Pause.
Kl. 14.15 Dansk forhandler fra Klima- og Energiministeriet giver en status over forhandlingerne frem mod klimakonferencen fra en COP15-værts synsvinkel.
Kl. 14.35 Klimamedarbejder i Greenpeace og formand for 92-gruppen Tove Ryding taler om behovet for en stærk nordisk indsats i klimaforhandlingerne.
Kl. 14.55 Debat under ledelse af Tryggvi Felixson.
Kl. 15.30 Harald Dovland står til rådighed for interviews med pressen.
Tilmelding
Deltagelse i debatmødet er gratis, men tilmelding er nødvendig på www.nordenifokus.dk eller mail til Louise Hagemann på loha@norden.org senest d. 15. juni.