Dato:
06 april 2009 21:00
Kategori(er):
Electronica
Röyksopp med nyt album
Endelig er den prisbelønnede electronicaduo Röyksopp tilbage med nyt album. Junior udkom i marts og beskrives som en blanding af bandets tidligere album. Koncerten i Pumpehuset 6. april er allerede udsolgt.
Röyksopp er album aktuelle igen med Junior, et album der gæstes af norske Anneli Drecker fra Bel Canto, Karin Dreijer-Andersson fra The Knife & Fever Ray, i tillegg til Lykke Li og Robyn, som alle sammen kommer fra Sverige. Du kan allerede lytte til cd-en på Röyksopps hjemmeside. Junior er Röyksopps første plade i fire år og bandets tredje studioalbum i rækken.
Den norske duo spiller fem shows umiddelbart efter albumudgivelsen. Bandets første stop på vejen er Pumpehuset i København, der er eneste show i Skandinavien og samtidigt kommer København i fornemt selskab med Berlin, Paris, Rotterdam og London, når det kommer til den håndfuld byer der får lov til at fejre albumudgivelsen.
Röyksopp har spillet adskillige gange i København siden de live debuterede på Roskilde Festival i 2001, hvor de netop havde udsendt deres første single "Eple", et track der viste bandets distinkte lyd og banede vejen for det million sælgende album "Melody A.M." Siden har bandet haft adskillige hits og set med danske øjne især Trentemøllers remix af "What Else Is There", der har "anthem"-status idag. Thorbjørn Brundtland og Svein Berge, der udgør den norske electronicaduo, spiller igen på Roskilde festival i juli i år.
Læs anmeldelser i Gaffa, Soundvenue og fra DR her.
Tid og sted
Mandag 6. april 2009, kl. 21.
Pumpehuset
Studiestræde 52
København V
Koncerten er udsolgt!